
Vi fremmer forandring gennem fællesskaber, kunst og kreativitet året rundt.
Roskilde Festival Gruppen søger en engageret og struktureret crew-koordinator til vores kontor i Roskilde. Du bliver en central del af arbejdet med vores frivillige sikkerhedsværter, som bidrager til afviklingen af shows, festivaler og projekter året rundt.
Som crew-koordinator får du ansvaret for skemalægningen af Roskilde Festival Gruppens årsfrivillige sikkerhedsværter.
Sikkerhedsværterne er dygtige og dedikerede frivillige, der gennem deres tilknytning til RFX stiller op i deres fritid for at afvikle shows, festivaler og koncerter, som Roskilde Festival Gruppen varetager gennem RFX.
Du kommer også til at involvere dig i arbejdet omkring Roskilde Festival.
RFX bygger på den erfaring, kreativitet og viden, der kommer fra Roskilde Festival, og omsætter det til sikkerhed, rådgivning og oplevelsesdesign på mere end 200 årlige begivenheder – fra intime arrangementer til nogle af Danmarks største shows.
Jobbet
Som Crew-koordinator får du ansvar for, at vores tilknyttede frivillige sikkerhedsværter er klædt på til at gennemføre de arrangementer, hvor du står for bemandingen.
Du får en rolle med tæt kontakt til både frivillige og kolleger på tværs af organisationen. Derudover vil du – for at bevare et tæt kendskab til vores leverancer – deltage i udvalgte events og arrangementer.
Dine primære opgaver:
- Sikre deltagelse og skemalægge sikkerhedsværter til ca. 200 årlige events i samarbejde med øvrige crew-koordinatorer.
- Administrere til- og frameldinger, ind- og udmeldelser samt øvrige forhold vedrørende de frivilliges engagement.
- Understøtte udviklingen af de frivillige, herunder koordinere kurser og registrere kompetencer.
- Sikre løbende udvikling af frivillige og dokumentation af kompetencer, herunder koordinering af kurser og kompetenceregistrering.
- Vedligeholde og videreudvikle vores administrative strukturer og kommunikationskanaler.
- Udarbejde timeopgørelser og klargøre materiale til fakturering af afviklede arrangementer.
- Lave timeopgørelser og klargøre til fakturering for de arrangementer der er afviklet.
- Planlægge interne aktiviteter og arrangementer for at styrke fællesskabet blandt sikkerhedsværterne.
Din kompetenceprofil
Vi ser gerne, at du:
- Har interesse for eller erfaring med HR.
- Har praktisk erfaring fra fritids- og eventbranchen – f.eks. events, koncerter eller spillesteder.
- Har erfaring med at samarbejde med frivillige.
- Kommunikerer klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt.
- Har gode IT-færdigheder og kendskab til Office 365.
Om Dig
- Du kan være fleksibel i din arbejdstid, da mange arrangementer finder sted om aftenen. Din arbejdstid vil som udgangspunkt være kl. 9–17.
- Du er udadvendt, imødekommende og trives med kontakt til mange forskellige mennesker.
- Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i en varieret hverdag.
- Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.
Det praktiske
Du bliver en del af et mindre team med en anden crew-koordinator og en studentermedhjælper. I hverdagen arbejder du også tæt sammen med kolleger, der planlægger shows, så du kan agere som et stærkt bindeled mellem kontoret og de frivillige.
Ansøgningsfristen er 4. januar 2026. Vi afholder samtaler d. 19. og 20. januar og ønsker stillingen besat 1. marts. Send ansøgning og cv til ans.crew@rfexperience.dk.
Skriv gerne ”Crew-koordinator” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Crew-leder Jesper Adler på tlf. 27 59 48 96 eller jesper.adler@roskilde-festival.dk.
Roskilde Festival Gruppen ønsker at fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Roskilde Festival Gruppen er betegnelsen for den samlede almennyttige virksomhed, der er opstået i miljøet omkring Roskilde Festival.
Vi skaber levende kulturoplevelser, udforsker nye kreative løsninger og bidrager med viden og rådgivning med det formål at inspirere og fremme positive forandringer i omverdenen.
Vi holder til i Musicon-bydelen i Roskilde, der ligger halvvejs mellem stationen og festivalpladsen. Hverdagen er kendetegnet ved fleksibilitet, humor, dedikation og samarbejde på tværs.
Alle vores aktiviteter drives af målet om at støtte humanitært og velgørende arbejde til gavn for børn og unge.



